Vi hjælper med at udvide og modernisere dit landbrug
Hvis du ønsker at udvide dit landbrug med en ny lade, stald eller en anden bygning, så er vi i stand til at hjælpe. Hos Als Entreprenørforretning ApS har vi nemlig mange års erfaring med landbrugsbyggeri, og vi kan derfor varetage netop dit byggeprojekt med sikker hånd og stor ekspertise.
Vi bygger holdbare og funktionelle bygninger til landmænd i hele Sønderjylland, herunder i områder som Sønderborg, Aabenraa og Haderslev. Vores ekspertise dækker alt fra nybyggeri af lader og staldbygninger til modernisering af eksisterende faciliteter, og vi går gerne langt for at imødekomme netop dine ønsker og behov.
Kvalitetsløsninger til alle typer landbrug
Uanset om du driver kvægbrug, svineproduktion eller planteavl, kan vi tilbyde en skræddersyet løsning, der opfylder dine behov. Vi anvender materialer af en høj kvalitet og kan selv stå for støbning af fundament til bygningen, så den står sikkert fra start. Du er derfor sikret en lang levetid og optimal funktionalitet i dit landbrugsbyggeri, når du overlader det til os.